Tre børn i blåpt tøj løber på markvej med grønne bøgetræer i baggrunden
Som forening kan I være med til at skabe dialog og debat om børns brug af naturen. Foreninger spiller en vigtig rolle for at børn og unge får oplevelser i naturen.
Friluftsrådet vil medvirke til, at alle børn og unge får gode oplevelser med friluftsliv og lærer om natur og miljø.
 
Derfor opfordres Friluftsrådets medlemsorganisationer og andre foreninger til at bakke op om Børn Gror i Natur og budskabet om, at børn skal bruge naturen og få en relation til den, at vi har en natur, der er tilgængelig for alle, og som vi passer på.


Sådan kan I være med

  • Få fingrene i NaturFan-mærket, der er et mærke med 12 aktiviteter henvendt til spejdere, FDF´ere eller børnegrupper. Brug Børnenes Naturkanon med 12 naturaktiviteter i jeres forening
  • Vær med til at skabe debat om, hvorfor det er vigtigt at prioritere børns oplevelser i naturen både i skoler, institutioner og ikke mindst i fritiden gennem foreningslivet og i familierne. Tag del i diskussioner og debatter på sociale medier og del kampagnens budskaber #børngrorinatur
  • Brug kampagnens stencil på jeres sociale medier.
  • Download eller bestil kampagnens materialer.

Samtaleværktøj

Sæt fokus på, hvad børn har oplevet i naturen, og hvilke naturoplevelser de drømmer om at prøve. Friluftsrådet har udviklet et samtaleværktøj, som kan bruges i foreningen eller med børnenes forældre. Værktøjet skal inspirere til dialog, hvor I deler jeres meninger og tanker om børns naturoplevelser. Kortene giver mulighed for at tale med børnene om, hvad de har oplevet i naturen og ønsker at opleve, til forældremøder for at sætte fokus på, hvilke naturoplevelser, der er vigtige i børnenes liv eller med kollegaer om børnenes oplevelser.

Materialerne kan downloades her:

Naturen i hverdagen

Naturen giver børn mulighed for at opleve og lære på nye måder. Som forening kan I blive ambassadør for Børn Gror i Natur. Vil I være ambassadører? Så send en mail til Karen på mbs@friluftsraadet.dk

Friluftsrådet og Center for Børn og Natur

Bag kampagnen Børn Gror i Natur står Friluftsrådet og Center for Børn og Natur. Center for Børn og Natur består af Friluftsrådet og fire af landets stærkeste vidensinstitutioner: Københavns Universitet, Syddansk Universitet, Aarhus Universitet og VIA University.

Vi er gået sammen med målet om at flere børn skal opleve naturen i hverdagen – med børnehaven, skolen, venner eller familien. Baggrunden er, at danske børn er i naturunderskud. Med Center for Børn og Natur vil vi vende udviklingen og sikre, at flere børn kommer ud i naturen og får erfaringer og gode oplevelser, der kan danne baggrund for leg, læring, udvikling og trivsel.